Spring til indhold

Friplejehjemmet Liselund

Velkommen til
Friplejehjemmet Liselund

Et hjem med hjerte

På Friplejehjemmet Liselund er vi mere end et sted at bo, vi er et hjem. Her er der plads til både ro og liv, smil og samtaler, små hverdagsglæder og store øjeblikke.

Vi møder hinanden med åbenhed og respekt, og vi skaber rammerne for, at alle kan leve et meningsfuldt liv, fyldt med det der giver glæde, uanset alder og behov.

Hos os finder du hjemlige stuer, grønne områder og fællesskaber, hvor man kender hinanden og passer på hinanden. Vores faglighed giver tryghed, vores hjerte giver varme.

"Vi er et hjem med hjerte, der danner grobund for det gode hverdagsliv, hvor selvbestemmelse er i fokus."
Heidi Hougaard
Forstander

3 hurtige om Friplejehjemmet Liselund

Fire boenheder, ét fælles hjem

49 boliger fordelt på fire boenheder – hver med egne opholdsområder og køkken. De små enheder skaber ro og hjemlighed i hverdagen, hvor man kender hinanden og føler sig tryg.

Madlavning i hver boenhed

I hver boenhed laver vores dygtige køkkenansvarlige dagligt frisk mad til beboerne. Maden samler os, dufter af hverdag og skaber hyggelige stunder omkring måltidet.

Selvbestemmelse og tryghed

Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Vores arbejde bygger på respekt, faglighed og troen på, at tryghed og selvbestemmelse går hånd i hånd.

Vores boliger

Vores boliger har plads til privatliv, personlig indretning og et varmt fællesskab lige uden for døren.

For pårørende

På Friplejehjemmet Liselund skaber vi tryghed og livsglæde i tæt samarbejde med pårørende.

Livet på Liselund

På Liselund handler hverdagen om livskvalitet, nærvær og fællesskab. Vi tror på, at alle skal have mulighed for at leve et meningsfuldt liv, med ro, glæde og indflydelse på sin egen hverdag. Hos os bestemmer beboerne selv dagens rytme. Vil man sove længe, tage en stille formiddag med avisen eller hjælpe til i køkkenet, er der plads til det. Vi støtter den enkeltes ønsker og behov – med respekt og omsorg som udgangspunkt.

Hver måned planlægger vores aktivitetsansvarlige en række arrangementer og oplevelser. Det kan være musik, erindringsdans, banko, højtlæsning, udflugter eller små stunder i haven. Ønsker beboerne noget særligt, gør vi os umage for at få det til at ske. Vi har desuden et tæt samarbejde med Liselunds Venner, vores frivillige forening, som arrangerer hyggelige samvær, kaffeeftermiddage og festlige traditioner. Og selvfølgelig fejrer vi årets højtider – med alt, hvad der hører til af god mad, stemning og fællesskab.

For os handler livet på Liselund om at skabe de små øjeblikke, der betyder alt – et smil, en duft, en sang, en snak over kaffen.
Her er det trygt at være, og her lever livet, hver dag.

Små hverdagsglimt

Friplejehjemmet i Vodskov, hvor livet leves

Friplejehjemmet Liselund ligger i udkanten af Vodskov, lige dér, hvor byen møder naturen ved foden af de smukke Hammer Bakker. Her, i vores rolige og trygge hjem, er bygningen bygget ind i en skråning, der åbner sig mod et naturskønt landskab.

Fra stuer og fællesområder kan vi følge årstidernes gang, se træernes farver skifte, mærke forårets lys og nyde udsigten til de grønne områder. Naturen er altid tæt på hos os. Den giver ro, skaber liv og inviterer til at være en del af det grønne året rundt.

Illustration af beboere og personale foran Friplejehjemmet Liselund

Job og karriere på Liselund

Vil du være en del af et hjem med hjerte?
Hos os går faglighed og omsorg hånd i hånd. Vi tror på et arbejdsliv med mening, nærvær og tryghed – for både beboere og medarbejdere.

På Liselund bliver du en del af et tæt fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler os sammen og gør en forskel i hverdagen.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om livet på Friplejehjemmet Liselund?

Vi bestræber os på at svare inden for en hverdag.